Én ting har været ekstra svært for oldfruen på Schackenborg udover titlen

Når man siger oldfrue, tænker de flest nok på en ældre kvinde, der er lidt firkantet og stram i betrækket, og som styrer en gruppe tjenestepiger med hård hånd. Mange vil nok se en type som Laura fra Matador for sig.

Men på Schackenborg Slot passer oldfruen, Christina Frühstük Hansen, ikke just på dén beskrivelse.

For det første er hun blot 32 år, og så har den tjeneruddannede oldfrue let til smil og grin. For det andet er Christina stort set alene om jobbet og har ikke en horde af medarbejdere, der står klar i kulissen til at danse efter oldfruens pibe.

Christina Hansen er en af de personer, som du i øjeblikket kan opleve i TV SYD-serien ’Schackenborg’.

Selvom oldfruen elsker sit job, så har hun til tider haft det svært med sin titel, for andre tænker, at hun må være en gammel dame, når de ser hendes titel.

- I starten havde jeg det svært med titlen. For alle har nok en opfattelse af, at oldfruen er en ældre dame, der går rundt og er sur. Men på den anden side er det også lidt sjovt, for folk bliver overraskede, når der kommer en ung pige som mig springende frem. Så man lærer at leve med den titel.

Men faktisk er det slet ikke titlen, der har været det sværeste i at starte med at arbejde på Schackenborg… Det vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under tidslinjen.

Schackenborgs blæksprutte

Men hvad laver en oldfrue overhovedet?

Man kan godt kalde Christina Hansen for Schackenborgs blæksprutte, for der er ingen grænser for, hvilke praktiske opgaver hun står klar til at udføre.

Hun sørger for at bestille folk til at gøre rent og pudse vinduer. En anden opgave er at få sat varme på og hænge friske håndklæder op på toiletterne. Og for at det ikke skal lugte fra kloakkerne, skyller hun jævnligt ud i slottets toiletter.

Når der er foredrag, koncerter eller rundvisninger på slottet, står hun for alt det praktiske.

- Det er Trine (direktøren, red.), der er hovedet bag, og så får jeg det til at ske.

Christina skulle have været gift med sin mand, Martin, der også arbejder på Schackenborg som skytte. Men deres bryllup blev aflyst på grund af corona. Det samme er mange af de arrangementer på slottet, som Christina skulle have været med til at arrangere.

Når der er arrangementer på det gamle slot, så ændrer Christinas opgaver sig, alt efter hvad der skal ske.

- Det er faktisk lettere at spørge, hvad jeg ikke laver. Det eneste, jeg ikke laver, er kontorarbejde og rundvisninger.

Den løse arbejdsbeskrivelse fører indimellem også til nogle ret finurlige opgaver.

- Jeg hjælper der, hvor der er brug for det. Det er skideskægt, når de ringer efter hjælp i landbruget. Når jeg så kommer derned, spørger folk: ”Kan du køre traktor”. Så mange bliver overrasket, når oldfruen kommer kørende i en traktor, siger oldfruen, mens hun griner.

Og så var der dengang, hun skulle skifte pærer i lamperne i voldgraven.

- På et tidspunkt sad jeg ude midt i voldgraven i en gummibåd, og jeg kunne ikke komme ind til bredden. Så kom Trine (direktøren, red.), og hun brød ud i grin og forevigede øjeblikket på sin telefon. Den episode griner vi stadig af.

Fra tjener til oldfrue

Christina er oprindeligt uddannet tjener fra Hansenberg i Kolding og Schackenborg Slotskro.

Det startede med to ugers praktik på slotskroen, hvis historie rækker mere end 300 år tilbage.

Derefter blev hun ansat på kroen, og her mødte hun sin kæreste, Martin, som hun har to børn med. Når hun ikke er på arbejde og bruger tid i skoven med sin familie, træner hun et hold børn i gymnastik i Møgeltønder.

Schackenborg og slotskroen har længe hængt uløseligt sammen. I 1907 blev den overtaget af Otto Didrik Schack den 5., og i november 2020 blev den købt af Schackenborg Fonden med henblik på at knytte den endnu tættere til slottet.

I sit tjenerjob var Christina flere gange på Schackenborg – blandt andet for at servere for kongefamilien, der holdt jul på slottet.

Derfor var det måske heller ikke så mærkeligt, at hun efter et par år som tjener på slotskroen blev spurgt, om hun ville være oldfrue på Schackenborg.

Det ville Christina Hansen gerne, selvom hun havde sine betænkeligheder ved at skifte det sociale liv som tjener ud med et job, hvor hun skulle være mere selvkørende.

Det sværeste ved at være oldfrue

Og så er vi tilbage ved det, som har været det sværeste ved at blive oldfrue.

For jobbet som oldfrue har på én side været godt, på den anden side været skidt for Christina Hansen.

For hvor tjeneren møder mange mennesker i sit arbejde, så arbejder oldfruen tit for sig selv. Det gør Schackenborgs oldfrue i hvert fald.

- Det mest udfordrende ved arbejdet har været, at man er meget alene, og jeg er et meget socialt menneske. Jeg elsker at have kontakt til gæster. Det har været en meget stor udfordring ikke at have den her daglige kontakt med folk.

Alligevel var det ret kærkomment for den 32-årige mor til to at blive tilbudt jobbet som oldfrue – også selvom det i starten var forbundet med en vis præstationsangst over at arbejde på et slot.

- Jeg elskede mit tjenerjob på slotskroen. Men med to børn og aften- og weekendarbejde er det ikke altid en lige god cocktail. Og helt ærligt: Hvem siger nej til at arbejde på Schackenborg? Jeg gjorde i hvert fald ikke.

Som socialt menneske var det derfor også svært pludselig at skulle være hjemmegående husmor i foråret, da coronaen betød, at hun skulle hjemsendes i stedet for at være oldfrue.

- Jeg tror, det har været den sværeste periode i mit liv at gå så meget derhjemme uden at lave noget. Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvad jeg lavede.

Alligevel tror den 32-årige oldfrue dog aldrig, at hun vender tilbage til tjenerfaget.

- Jeg savner gæstekontakten og det der med at give folk en oplevelse. Men det kan jeg heldigvis også her, hvis vi har gæster. Men tjenerfaget kommer jeg nok aldrig til at vende tilbage til, men man ved aldrig.