Arbejdstilsynet har torsdag bedt Syd- og Sønderjyllands Politi om at rejse tiltale mod Danish Crown. Det sker efter en ulykke den 13. juni på slagteriet i Blans ved Sønderborg.
Her blev en 44-årig mand tidligt om morgenen fastklemt i en maskine, som han var ved at rengøre. Maskinens låg sænkede sig ned over ham, så han mistede al ilt til hjernen, og tre dage senere blev der slukket for respiratoren.