Oversigt

Projektchef vil have voksne til at snakke med unge om økonomi

Mange unge har udfordringer med privatøkonomien. Projektchef fra Gældsprogrammet hos Forbrugerrådet Tænk, Signe Gammeltoft, ser flere fordele i at tænke økonomi ind i dialogen mellem unge og deres forældre.

- Det er vigtigt, at vi tidligt i livet taler om økonomi. Økonomi fylder meget for de unge, og vi kan se, at det kan føre til mistrivsel og nedtrykthed, hvis der ikke er styr på det, siger Signe Gammeltoft.

Tal fra RKI viser, at i januar 2024 er 37.000 unge i aldersgruppen fra 18 til 30 registreret med mindst én anmærkning hos RKI. 

Mange unge kan altså have svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

- Det koster at være en del af fællesskabet, og det kan være svært at sige nej til at deltage i ting, der koster penge, forklarer hun.

Projektchefen fremhæver også, at forbrugspriserne er steget og ligger højt. Derfor kan unge hurtigt blive presset, hvis budgettet er stramt og en indkomsten er lav.