Tønder skal tale om fire dages arbejdsuge

Byrådet i Tønder mødes torsdag aften, og en af de ting, der er på programmet er, om kommunens ansatte skal have mulighed for at vælge en fire-dages uge. Foto: TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er borgerlistens Allan Skjøth, der har sat emnet på dagsordenen. Det handler mere om at sende et signal.

Fire-dages arbejdsuge er det nye sort. En Aladdins lampe, et nyt trylleord, der gør alle lykkelige. Og nu er det også nået til Tønder. Torsdag aften skal byrådet behandle et forslag om at give medarbejderne i marskkommunen mulighed for at arbejde færre dage, men fuld tid.

Det er borgerlistens Allan Skjøth, der har taget spørgsmålet op.

- Vi vil gerne tilbyde noget mere fleksibilitet. Der kan være nogle medarbejdere, der er et sted i deres liv, hvor de gerne vil arbejde lidt mere. Der kan være andre, der er et sted, hvor de helst vil arbejde mindre, så de har mere tid til børn og familie, fortæller Allan Skjøth.

Nu var vi måske vel friske med ironien i starten af artiklen, men der er faktisk belæg for, at en fire dages uge er lykken. I hvert fald for en del medarbejdere. Et treårigt forsøg i Odsherred Kommune har ført til en omvæltning af medarbejdernes arbejdstid. Læs mere her.

Jobcentret i Esbjerg har forsøgt på en lidt mindre skala, og der er 97 procent af de 520 ansatte glade for at samle deres timer på færre dage. Fastfood-kæden Sunset Boulevard fik også gladere medarbejdere på kontoret, da de indførte fire dages uger.

Hvis du vil prøve at overtale din chef til en kortere arbejdsuge, har TV SYD samlet fem gode råd her.

Anne Persson er fællestillidsmand for sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Hun er forsigtigt positiv.

- Jeg kan godt være bekymret for, hvordan arbejdsmiljøet vil få det, hvis vi skulle arbejde flere timer pr. dag. Der skal medtænkes, at borgere har behov for et døgndækket tilbud, siger hun.

Øvelsen består ifølge idémand Allan Skjøth i at gøre medarbejderne gladere og dermed mere effektive og samtidig få flere timer ud af dem.

- Forsøget i Odsherred viste, at måden at arbejde på kunne nedbringe sygefraværet hos plejepersonalet til det halve. Normalt har de 21 sygedage om året, det faldt med 10 i løbet af forsøgsperioden, fortæller Allan Skjøth, Borgerlisten.

Anne Persson sidder også i samarbejdsudvalget for medarbejderne i Tønder Kommune. Der har de fokus på det gode arbejdsliv.

Sådan overtaler du din chef.

Vi har talt med to eksperter om, hvordan man overtaler sin chef til at indføre firedages arbejdsuge. Det er Pernille Garde Abildgaard, forfatter og ekspert i firedages arbejdsuger og Michael Pedersen, lektor ved Copenhagen Business School, hvor han forsker i ledelse og arbejdsliv. Her er 5 punkter.

1.       Alliér dig med kolleger

Som det første foreslår Pernille Garde Abildgaard, at man som medarbejder i en virksomhed med fordel kan alliere sig med de øvrige af sine kolleger, der også ønsker at få indført en firedages arbejdsuge.

 - Jeg bruger et eksempel i en af mine bøger med et arkitektfirma i Aarhus, hvor det var to medarbejdere, der efter at have været med til et af mine foredrag gik til ledelsen, der gav dem lov til at eksperimentere med en firedages arbejdsuge, fortæller hun.

Hun mener i øvrigt, at man som medarbejder bør sætte sig godt ind i emnet og hvilke værktøjer, man kan gøre brug af, for at skabe den nødvendige forandring på arbejdspladsen.

2.      Forklar gevinsterne

Det mest indlysende - men måske også vigtigste forslag - eksperterne kan komme med, er at fortælle arbejdsgiver om gevinsterne ved at gå over til en firedages arbejdsuge. Og ifølge Michael Pedersen og Pernille Garde Abildgaard, er der meget, man kan nævne.

- Generelt set snakker vi om, at det er arbejdstagers marked, og hvis man har rekrutteringsproblemer, så kan det være en fordel med firedages arbejdsuge, da det gør arbejdspladsen mere attraktiv. Jeg vil skyde på, at omkring 80 procent af de virksomheder, der kontakter mig, gør det fordi, at de enten gerne vil fastholde medarbejdere eller forbedre deres rekruttering, siger Pernille Garde Abildgaard.

- Verden giver os ikke pauser længere, så vi er nødt til at tage dem. Så man kan med fordel sætte fokus på, at det er i arbejdsgivers interesse at have friske og glade medarbejdere, der ikke er på randen af stress. Virksomheden skal også køre om fem år, og så nytter det ikke, at de bærende medarbejdere er kørt helt ned eller sygemeldt, siger Michael Pedersen.

- Vi ser også, at produktionsvirksomheder, der har høje energiomkostninger, går over til en firedages arbejdsuge, så de kan lukke produktionen ned en dag ekstra, og så kan medarbejderne også spare på transporten, siger Pernille Garde Abildgaard.

Eksperterne understreger, at hvis man laver konverteringen rigtigt, så er en firedages arbejdsuge en model, der ikke tager noget fra nogen. Produktiviteten er den samme eller måske endda bedre samtidig med, at man øger arbejdsglæden blandt medarbejderne. Det er en win-win.

3.      Henvis til positive eksempler.

Michael Pedersen fremhæver vigtigheden af at henvise til positive eksempler, når man vil overbevise sin chef om at indføre en kortere arbejdsuge.

- Man kan både henvise til historier i medierne med lignende virksomheder, der har haft held med at indføre det, men der er også megen forskning og blandt andet et stort forsøg i Storbritannien, man kan henvise til, siger han og fortsætter:

- Forsøget viser, at produktiviteten i størstedelen af virksomhederne, der har indført en firedages arbejdsuge, enten er intakt eller steget, og at medarbejderne er gladere.

4.      Kom selv med forslag.

Michael Pedersen og Pernille Garde Abildgaard er begge enige om, at man ikke kan indføre en firedages arbejdsuge uden at ændre på virksomhedens arbejdsgange. Derfor foreslår de begge, at man som medarbejder selv kommer med forslag til, hvor i organisationen der kan effektiviseres, hvis man ønsker at indføre en firedages arbejdsuge.

- I min forskning kan jeg tydeligt se, at man ikke kan det ene uden det andet. Arbejdsopgaverne og mængden af dem er det samme, så hvis man vil indføre en firedages arbejdsuge, så er man nødt til at optimere arbejdsgangene eller gøre de andre dage længere, siger Michael Pedersen.

- Hvis man gerne vil have en firedages arbejdsuge, hvor man arbejder mindre, så skal man have en plan for, hvordan man kan opretholde den samme produktivitet. Man skal spørge sig selv: Hvordan kan vi gøre noget smartere og være lidt mere effektive, så vi kan tage hjem lidt før?, siger Pernille Garde Abildgaard.

Eksperterne fremhæver desuden dette parameter som en af hovedårsagerne til, at det hidtil mest er kontorvirksomheder og andre virksomheder med forskellige former for skrivebordsarbejde, der har indført den kortere arbejdsuge, da der her har været nogle lavthængende frugter i forhold til at optimere arbejdsgangene.

Dog er de også begge enige om, at der som udgangspunkt ikke er brancher, der ikke kan have fordel af at eksperimentere med en firedages arbejdsuge. Det er bare nemmere for nogle end for andre.

5.      Start småt og følg op.

Som det sidste foreslår Pernille Garde Abildgaard at starte processen i én afdeling eller ét hjørne af virksomheden i stedet for at omlægge hele virksomheden fra start.

- På den måde har arbejdsgiver ikke helt så meget på spil, og så er det bare vigtigt, at man følger op ved at forelægge ledelsen de gode eksempler fra afdelingen, så de kan se, hvor meget de får ud af det, forklarer hun.

Det er desuden hendes opfordring til alle - uanset om man er lønmodtager eller arbejdsgiver - at kaste sig ud i det og eksperimentere med en kortere arbejdsuge. For i værste fald kan man altid gå tilbage til det, man gør i forvejen, hvis firedagesugen ikke er en succes.

 

- Vi er spændte på, hvad det går ud på. Vi vil gerne drøfte mere fleksibel arbejdstid, men det skal give mening for folk, og der skal være en sammenhæng med arbejdspres og arbejdsopgaver, siger Anne Persson.

Byrådsmedlem Allan Skjøth er godt klar over, at han på en vis måde går ind og blander sig i forvaltningens arbejde.

- Men det er også for at sende et signal. Det er nu slaget om nye medarbejdere skal slås, og vi skal gøre os lækre for at trække nye ansatte herud til Tønder. Og der kan fleksibel arbejdstid være et argument for at komme hertil, siger Allan Skjøth.

Breaking

Skoleleder frygter, at elever bliver ladt i stikken med nyt uddannelsesudspil

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Opdateres...

Regeringen præsenterer sit nye uddannelsesudspil, som skal få de unges øjne op for andet end de gymnasiale uddannelser.

Kort sagt indebærer det:

  • Den almindelige 10. klasse afskaffes, men skal indgå i en ny ungdomsuddannelse. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

  • HF-uddannelsen afskaffes.

  • Der skal oprettes en ny "EPX"-uddannelse - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse. EPX vil have et lavere adgangskrav end det almene STX-gymnasium.

  • EPX-uddannelserne placeres i 87 danske byer.

  • Adgangsgivende karaktergennemsnit til STX og HHX hæves fra fem til seks.

Borgmester: - De relativt få kilometer brintrør må kunne anlægges hurtigere

Fotoarkiv. Foto: Frank Cilius
Udgivet

Borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, (V), er ærgerlig over Energinets udmelding om, at etableringen af brintrør fra Esbjerg og til grænsen udsættes med flere år.

Det statsligt ejede Energinet har tirsdag meddelet, at efter de indledende undersøgelser omkring etablering af brintrør i Jylland udskydes med flere år, blandt andet på grund af omfattende miljø- og sikkerhedsundersøgelser.

Strækningen fra den tyske grænse til Esbjerg ventes nu først at stå klar i 2031 - mod 2028. Altså tre år senere. Og strækningen fra Esbjerg til Holstebro og Lille Torup i Nordjylland, er først fuldendt i 2033.

Det ærgrer Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg.

- Jeg er meget ærgerlig over den udmelding. Alle involverede har stået her på havnen i Esbjerg og erklæret, at det kun kan gå for langsomt med at få etableret brintrørene, så det er virkelig ærgerligt, det tager så lang tid, lyder det fra den vestjyske borgmester.

Brintrøret skal transportere den grønne energi fra blandt andet de kommende havmølleparker i Nordsøen frem til slutbrugeren i Danmark og ned i Europa.

- Brintrøret er ikke bare et af mange projekter i den grønne omstilling på dansk jord. Det er centralnervesystemet, der skal sikre liv til de energihungrende industrier sydpå, siger Jens Nymark, TV 2s analytiker på TV 2.dk.

Han understreger på TV2.dk, at dagens udmelding fra Klimaministeriet er en bitter pille at sluge - for udover de tre års forsinkelse er der stadig lang tid til at udleve den helt store vision for brintrøret.

- De vestjyske borgmestre, der havde håbet på arbejdspladser og grønne investeringer må væbne sig med lige dele tålmodighed og håb uden garantier, påpeger Jens Nymark.

I Esbjerg håber Jesper Frost Rasmussen, at der fra kan presses på for at få rørene hurtigere i jorden - i hvert fald fra Esbjerg og til grænsen.

- Der er ikke langt fra Esbjerg til grænsen (omkring 80 kilometer red.), så jeg tænker, at det vigtigt at de relativt få kilometer rør bør kunne lægges hurtigere. Vi har mange private investorer, der er allerede har puttet millioner af kroner i projektet, og hele energisektoren og omstillingen til grøn energi er afhængig af, at der sker. Så jeg vil sige, at det bør og skal gå hurtigere.

Udskydelsen får voldsomme konsekvenser

Brintrørene skal fungere som et bindeled mellem et brintlager og en række producenter, der har store planer om brintproduktioner i stor skala, baseret på grøn strøm forskellige steder i Jylland.

Og når røret så når Tyskland, skal det efter planen forbindes med det brintnettet i Europa, som på nuværende tidspunkt skal udbygges af gastransmissionsoperatører i de forskellige lande.

Forsinkelsen har også en dyr slagside. Det er ikke kun i Danmark, vi har sat 2030 som første målstreg for klimaindsatsen. EU’s brintbank vifter med 7,5 mia. kr. til grønne brintprojekter, og den tyske regering lokker tilsvarende med en gulerod i euromilliardklassen.

- Alene den tyske stålproducent ThyssenGroup har 14 mia. kr. øremærket i støtte til at modtage grøn brint til deres energitunge produktion. For at få fingre i de penge skal brinten være klar til at flyde i 2030, og det når vi ikke, siger TV2's Jens Nymark.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Frygter grøn bølge går udenom Danmark

Green Power Denmark, der er interesseorganisation for størstedelen af den danske elproduktion og arbejder for grøn omstilling, frygter Danmark bliver hægtet af den grønne omstilling internationalt.

– Hvis vi først har et brintrør i 2031, kommer vi ikke med på udviklingen i Europa. Så vil de store tyske industrivirksomheder indgå leveringsaftaler med producenter af brint i andre lande. Det kan få negative konsekvenser for Danmark mange år frem, siger Jan Hylleberg, viceadministerende direktør i Green Power Denmark til TV2.

Brintrøret er afgørende for den grønne omstilling, men regeringen stiller ifølge Green Power Denmark hårde betingelser for at bygge det. Sammen med en forsinket tidsplan fra Energinet udgør det en risiko for, at Danmark ikke i tide kommer med på den europæiske udbygning med brint, frygter Green Power Denmark. Hvis røret først er klar i 2031, risikerer udviklingen at gå uden om Danmark.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com