Udfordringen er bare, at der på baggrund af en politisk aftale fra 2021 om at reducere SU-udgifter til udenlandske studerende er sat et loft på antallet af engelsksprogede studiepladser.
- Der er stor efterspørgsel blandt internationale studerende til de engelsksprogede uddannelser i Esbjerg, og vi har brug for dem, hvis vi skal løse vores akutte rekrutteringsudfordringer, der særligt rammer IT-sektoren i og omkring Esbjerg, siger Lone Saaby, der er direktør ved Education Esbjerg til TV SYD.
Den tidligere nævnte rapport fremhæver da også, at der er et kritisk behov for IT-fagligheder, og at der er en stærk stigning i jobopslag inden for IT-branchen, der overstiger landsgennemsnittet. Derfor er netop de internationale studerende også en oplagt løsning, hvis man skal komme de udfordringer til livs.