- Tag bedre fat. Tag bedre fat. Tag bedre fat.
Ordene løber taktvist ud af Louise Jensens mund.
Natten har for længst lagt sig som en dyne over Tørning Mølle ved Vojens og de omkringliggende boliger.
I herredsfogedens hus sidder fredericianeren ved et aflangt træbord sammen med to andre spøgelsesjægere i et dunkelt rum, der lyses op af de hvidkalkede vægge.
Som navnet antyder, tilhørte huset engang områdets herredsfoged - den øverste juridiske myndighed og dommer i et herred - og rygterne vil vide, at herrefogedens genfærd går igen.
- Tag bedre fat. Tag bedre fat. Tag bedre fat, siger de tre spøgelsesjægere nu i kor.
De tre ord skulle eftersigende have udgjort en sætning, som herredsfogeden yndede at bruge. Håbet er, at den genkendelig sætning skal få ham til at vise sig for spøgelsesjægerne, og for at kunne påvise at han er i huset, har gruppen placeret en lille bold, der normalt er et stykke kattelegetøj, i enden af rummet.
Gruppens teori er, at et spøgelse har et magnetfelt, og hvis det viser sig, vil det få boldens sensor til at blinke.
Spørgsmålet er bare, om bolden kommer til at blinke i nat?
Mystiske oplevelser
Om dagen er Louise Jensen hækledesigner, men om natten er hun spøgelsesjæger.
I altid den tid, som hun kan huske, har hun haft interesse for det paranormale.
- Jeg tror på det paranormale, fordi jeg selv har haft mange specielle oplevelse gennem tiden, siger Louise Jensen.
Hun husker for eksempel, at hendes kontorstol en gang imellem kunne finde på at dreje rundt uden nogen have fat i den, og at hendes fjernsyn kunne finde på at tænde en gang imellem af sig selv.
I sin jagt på svar er Louise Jensen blevet en del af gruppen Ghosthunting. Her tager hun sammen med andre spøgelsesjægere et par gange om måneden på jagt efter spøgelser for at finde beviser på, at de findes.
- Vi giver folk en vished om, at de ikke er skøre. At det, de ser, hører og oplever, faktisk er sandt, og hvis vi er heldige, så får vi det også på video som dokumentation, siger Thomas Andersen, der er stifter af gruppen Ghosthunting.
Kan du forstå, hvis det er svært for nogle af tro på spøgelser?
- Jeg kan godt forstå, at man kan have svært ved at tro på det paranormale. Det har jeg fuldt respekt for. Lige så vel som jeg ikke skal overbevise andre om, at det findes, skal andre ikke overbevise mig om, at det ikke findes, siger Thomas Andersen.
Et behov for at tro på noget
Louise Jensen og Thomas Andersen er langt fra de eneste, der tror på spøgelser i Danmark.
Troen på overnaturlige væsener og fænomener er nemlig noget, som altid har fulgt mennesket.
Det fortæller Dorte Toudal Viftrup, lektor ved Syddanmark Universitet, klinisk psykolog og Ph.d i religionspsykologi.
- Religionspsykologien peger på, at vi har et iboende behov for at tro på noget, der er større end os selv. Det kommer til udtryk, uanset hvor oplyste vi bliver som mennesker og samfund. Så derfor tror jeg, at det er et behov mennesker vil have til alle tider. Man kan nærmest sige, at evnen til at kunne tro på noget større gør os til mennesker, siger hun.
Behovet for at tro på noget, der er større end os selv, kommer også til udtryk i forskellige undersøgelser, som analyseinstitutter har lavet.
Danskerne tror i vid udstrækning på spøgelser
Et flertal af danskerne er nemlig enige i, at der findes mere mellem himmel og jord.
Det viste en undersøgelse af Epinion fra 2016, hvor 63 procent af de adspurgte var enige eller helt enige i, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan se og måle.
I en lignende undersøgelse foretaget af YouGov i 2015 svarede hver tredje, at de tror på spøgelser og hver tredje svarede, at de har oplevet uforklarlige fænomener, mens en undersøgelse fra samme år foretaget af Megafon viste, at hver syvende dansker tror på ånder, spøgelser og skytsengle.
Og det er tal, der ikke kommer bag på Dorte Toudal Viftrup.
- Jeg tror faktisk, at det er langt mere end hver syvende dansker, der tror på ånder, spøgelser og skytsengle, som den ene undersøgelse også viser. De, der har svaret ja, går jo ikke nødvendigvis og dyrker spirituelle eller religiøse fællesskaber, men de oplever, at der på en eller anden måde er en forbindelse mellem livet og døden, som ikke behøver at være negativ, siger lektoren.
Er her mon spøgelser?
Regnbuens farver rammer den hvidkalkede væg.
Bolden for enden af bordet registrerer en bevægelse og giver med det samme besked.
- Så I det?, siger Thomas Andersen.
Der er ingen tvivl om, at boldens sensor har registeret noget. Spørgsmålet er bare, hvad det er.
Thomas Andersen begynder at fløjte i retningen af bolden, og bolden blinker. Han fløjter i modsatte retning af bolden, og bolden blinker.
Er her mon spøgelser?
Gruppen laver altid nogle forsøg, når udstyret reagerer på det, som kan være spøgelsesaktivitet. Men det er det næppe denne gang.
- Vi fandt ud af, at hvis du målretter din lyd mod bolden, så er kraftige lydbølger og vibrationer nok til at tænde bolden, siger Thomas Andersen.
"Det kan ikke være en fejl"
Det er dog ikke kun i det ene rum, at gruppen har opsat en bold. Det har de gjort i fire rum med et dertilhørende overvågningskamera i nærheden af hver bold.
Pludselig begynder alle bolde at lyse samtidigt, og kameraet inde i tjenestepigerummet begynder at filme, inden det manuelt er sat i gang til at optage.
- Normalt vil man sige, at det er en fejl, men det kan det ikke være her. Man kan kun trykke optag på én måde, og det er på computeren, siger Thomas Andersen.
Om det har været herredsfogeden, andre spøgelser, eller der bare ligger en mere jordnær forklaring bag, er svært at sige entydigt for gruppen.
Men én ting er de i hvert fald sikre på.
- Vi er ikke i tvivl om, at det spøger i huset og i området ved Tørning Mølle. Men vi bruger også et princip om, at man selv skal bedømme, om man er enig med os. Det er folks egen sag. Vi ved bare, hvad vi har oplevet, siger Louise Jensen.
