Smitten stiger og falder i kommunerne: - Vi bør fortsat udsætte genåbning, mener overlæge

Tirsdag er det samlede antal af registrerede smittede faldet en anelse i Syd- og Sønderjylland. Men i syv kommuner stiger smitten.

Dagens smittetal i de 14 kommuner, TV SYD dækker, er tirsdag 15.094 målt over de seneste syv dage, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er 235 færre smittede end registeret mandag, selvom smitten siden i går stiger i syv af de 14 kommuner. Det drejer sig om Tønder, Aabenraa, Fredericia, Hedensted, Vejle, Varde og Esbjerg.

Indlæggelser status quo 

På landsplan falder indlæggelsestallet, men i Region Syddanmark og Region Midtjylland er indlæggelsestallet status quo med 207 indlagte på de to regioners hospitaler. Af dem ligger 28 på intensiv og 26 får hjælp af en respirator.

Der er det seneste døgn registreret fem coronarelaterede dødsfald i de to regioner. På landsplan drejer det sig om 14 smittede, som er afgået ved døden. Det bringer det samlede dødstal under epidemien blandt smittede op på 3.408 i Danmark.

På landsplan er indlæggelsestallet seneste døgn faldet til 754. Det er 23 færre end mandag.

Smitten er fortsat høj

På landsplan er der i dag registeret 22.396 - det er det højeste antal smittede siden den 5. januar.

Det relativt høje smittetal - kombineret med antallet af indlagte med coronavirus - er et tegn på, at der ikke bør åbnes yderligere for samfundet, og at der ikke lempes på de nuværende restriktioner.

Det mener Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Det er for tidligt at åbne for samfundet igen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ventede til, at der i flere dage havde været faldende smittetal og færre indlagte, før samfundet blev genåbnet, siger hun til Ritzau.

De høje smittetal betyder også, at mange blandt sundhedspersonalet på hospitalerne er smittet, hvilket også bør huskes, når man ser på det høje antal indlagte, mener Åse Bengård Andersen.

- Når personer i sundhedsvæsnet bliver smittet, gør det meget almindelig drift vanskelig, da der ikke er så mange muligheder for hjemmearbejde på et hospital.

Så mange er vaccineret i din kommune:

KommunePåbegyndtAndel i %Færdig Andel i %1. revaccineretAndel i %
Fanø2.96486,52.88584,22.19364,0
Hedensted39.47686,338.25781,227.11357,60
Sønderborg61.47283,459.44280,641.97956,90
Fredericia42.93483,241.74780,929.45957,10
Billund22.13183,021.47980,614.92356
Varde41.09782,839.87480,328.12356,60
Esbjerg95.49082,792.65880,362.18053,90
Haderslev45.50382,344.17879,930.07154,4
Kolding76.77282,174.64679,849.29752,7
Vejle97.61282,094.85379,762.83452,8
Vejen34.89381,933.77279,323.15554,4
Horsens76.64781,174.13178,450.07453,0
Tønder29.85581,028.98278,719.92954,10
Aabenraa47.13280,345.85378,232.04154,6