Dette års storkesæson bød på partnerbytte og mystiske dødsfald

Da storkene ankom i slutningen af marts, var der kamp i reden om hunstorken Connie. Den tyske hanstork, Thorkild, vandt som bekendt den kamp. Foto: Storkene.dk/TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Storkeungerne Clara og Holger er for få dage siden fløjet fra Smedagerreden for at begynde vintertrækket til de varme lande. Forældrene gør det inden længe. Og selvom der de seneste par måneder har været ro i kamerareden, så var foråret i det sønderjyske storkeland noget turbulent.

Lyset falder, dagene bliver nu kortere, og om ganske kort tid er vi i september måned. Det vil sige, at sommeren er forbi, og efteråret står for døren.

Det betyder også, at storkesæson 2023 snart er slut. Både unger og voksne forbereder sig lige nu på en lang flyvetur til enten Sydeuropa eller til Afrika. 

- Nu bliver det spændende at følge dem med GPS gennem vinteren. Det glæder vi os til, siger Storkene.dks formand, Jess Frederiksen, som er godt tilfreds med årets storkeyngel.

Hanstorken, Holger, fik en GPS sat på ryggen den 27. juni, hvor de også blev målt og bejet. Her er begge storkeunger netop kommet tilbage i reden. Foto: TV SYD/Storkene.dk

- Vi havde håbet på flere sønderjyske storkeunger i rederne, da det i starten af ynglesæsonen så ud som om, der ville være flere ynglende storkepar. Sådan gik det ikke. Men vi er selvfølgelig glade for de ni sønderjyske unger og på landsplan i alt 16 danske storkeunger.

Vintertrækket er begyndt

Vintertrækket er begyndt for storkeungerne Clara og Holger
De fløj fra Smedager for sidste gang onsdag den 15. august. Holgers GPS viser den 22. august, at den er i Nordtyskland  - ved Itzehoe - sammen med storkeungen Elvis fra Rens. Søster Clara kan muligvis være med dem, men da den ikke bærer en GPS, ved vi det ikke.

Holger og Clara har klaret de første måneder som småbitte fugleunger til store, sunde og livskraftige storkeunger, rigtig godt. Holger vejede 4,4 kilo, da den fik GPS sat på tilbage i juni måned. Clara vejede 3,3 kilo, som er en perfekt vægt for en hununge på cirka syv uger.

Ungerne overlevede uden problemer de hede maj og juni måneder, hvor mose- og vandhuller tørrede ud, så det var svært at finde føde for forældrene. Og de er også kommet godt igennem den vådeste juli måned målt nogen sinde i Danmarkshistorien, uden deres liv var i fare.

Forældrene - det 'nye' storkepar i Smedager - Connie og Thorkild - har klaret yngletjansen til UG. 

Turbulent forår

Men helt så gnidningsfrit kom ynglesæson 2023 ikke i gang.
Faktisk var forårsmånederne marts og april i storkeland lidt som en sæbeopera på tv - masser af forviklinger og partnerbytte rederne imellem.

Hannerne slås om Connie på reden i Smedager lige efter hunstorkens ankomst den 23. marts. Clyde flyttede få dage før, Connie kom, til reden Jejsing. Video: Storkene.dk/TV SYD

Forældrene til årets unger - Connie og Thorkild - fandt hinanden efter en del forviklinger i rederne.
Connies mage gennem to sæsoner, Clyde, forlod nemlig Smedagerreden få dage før hendes ankomst. Den havde ventet på Connie siden den 5. marts - i næsten tre uger.
Men nok var åbenbart nok for Clyde. Den fløj væk og slog sig ned i Jejsing 20 kilometer væk. En rede hvor gamle Annika og Alfred ellers havde ynglet i et par sæsoner.

Annika 'the grad old lady' i storkeverdenen, den 15-årige hunstork, ankommer her den 5. april til Jejsing, hvor den smider en ung hunstork og et nylagt æg af reden. Siden har Clyde og Annika dannet par. Video: Henning Andresen

Efter nogle vilde partnerbyttedage i marts og april fandt Clyde overraskende sammen med Annika. 

Connie ankom den 23 marts og efter lidt virak omkring reden med forskellige hanstorke på besøg, fandt Connie allerede dagen efter sammen med en tysk hanstork, som senere af TV SYDs seere og læsere blev døbt Thorkild.

Ro i reden - men døde unger

I påskedagene lagde Connie fem æg, og den følgende måned var der fred og fordragelighed i Smedagerreden, hvor den og Thorkild på skift passede rugningen. 

Videoen er fra den 8. maj 2023, hvor to af ungerne brød gennem æggeskallen.

Den 8. maj hen over dagen klækkede hele tre af æggene. Og den 10. maj klækkede det fjerde æg. Det femte blev ikke til noget.

Men desværre døde to af ungerne allerede den 9. maj. Omkring et døgn efter de kom til verden. Mistanken hos Storkene.dk er, at de døde, fordi de spiste for mange regnorme fra en mark, hvor der netop var nedfældet svovlforsuret gylle. 

Billedet af Connie fra Smedager er taget af Lone Gabelgaard, som så smukt har fanget farven på det dybtrøde næb Foto: Lone Gabelgaard

- Det var de to unger, der åd mest af regnormene, der meget kort tid efter døde. De var begge tilsyneladende livskraftige, men få timer efter indtaget af regnormene, synede de hen og døde. Vi har en mistanke om, at de blev forgiftet af den store mængde orme, som lå i den forsurede gylle, og at det er dødsårsagen, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk.

Storke tiltrækkes af markarbejde, da det bringer massevis af orme til overfladen. Da mange orme også dør som følge af den svovlforsurede gyllespredningen, er de et nemt bytte for storken at få fat i.  

Den 26. juni blev en GPS sat på hanstorken Holger. Det var Kasper Thorup fra Statens Naturhistoriske Museum som satte GPS'en på. Jesper Johannes Madsen, som er projektleder fra Statens Naturhistoriske Museum kiggede nysgerrigt med (i midten). Jesper Leegaard fra Storkene.dk var med som hjælper (th). Foto: Hans Skov

- Vi vil nu holde øje til næste år med klækningen og gyllespredningen af svovlforsuret gylle i nærområdet, og så se om vi kan forhindre, der er et sammenfald ét døgns tid eller de første følsomme dage af ungernes liv, lyder det fra Jess Frederiksen. 

Ni storkeunger fra sønderjyske reder

Der er i alt kommet ni storkeunger på vingerne fra de sønderjyske reder. Den samlede danske bestand af danske unger er ifølge Strokene.dk 16.

I de kommende dage og måske uger vil alle - unger som voksne storke - flyve mod syd for at tilbringe vinteren et eller andet sted i enten Sydeuropa eller Afrika.

Ti storke med GPS på ryggen

Man kan følge ti danske storke på deres vintertræk, da de har fået påmonteret en GPS-sender, på Animal Tracker. 

Fra Smedagerreden har Holger fået en GPS på. Det samme har Cort fra 2022. Og det havde Zeneca fra 2021 også. Men den druknede desværre sammen med sin søster, Astra, i en nærliggende gylletank, inden de nåede at tage på vintertræk. 

En af de meste berømte storke med GPS-tracker er superstorken Findus, der skrev verdenshistorie i foråret. Her afslørede GPS'en et vildt vintertræk med mere end 20.000 kilometer i vingerne. Findus er fra Broderup og er klækket i 2021.

Hos Storkene.dk glæder man sig til, at følge de mange storkes færden gennem vinteren.

- Mest af alt er vi spændt på Findus's rute i år. Men vi glæder os også til at se, hvem der måske kommer hjem til Danmark i foråret 2024 for at yngle.

Breaking

Royal Run 2025 kommer til Ribe

Royal Run kommer til Ribe 2. pinsedag, den 9. juni, 2025. Foto: Matthew James/Royal Run
Udgivet

Ribe er netop blevet offentliggjort som den allerførste værtsby ud af fem til Royal Run næste år.

Når kong Frederik skyder den syvende udgave af Royal Run i gang 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2025, bliver det for første gang nogensinde med Ribe som vært.

- Det er med stor stolthed, at vi byder Royal Run velkommen til Ribe, hvor historiens vingesus forhåbentlig giver deltagerne medvind på turen gennem den gamle kongeby, lyder det fra Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Danmarks ældste by, Ribe, er én ud af fire debutanter ved næste års Royal Run. De kommende dage afsløres det, hvem der yderligere bliver værter for det populære motionsevent.

- Royal Run har etableret sig som en tradition, der rykker rundt i landet og spreder fest og bevægelse. Derfor har vi også set frem til i dag og resten af ugen at kunne løfte sløret for alle fem værtsbyer for 2025, siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe.

Royal Run er et uformelt løb, hvor man kan løbe tre distancer på one mile (1,609 km), 5 eller 10 km.

Salg af startnumre vil forventeligt ske i løbet af november måned.

Det er anden gang, at Esbjerg Kommune lægger gader til løbet, for i 2018 var Esbjerg vært. Dengang var det daværende kronprins og nuværende kong Frederik, der løb one mile i byen.

Royal Run-værtsbyer i Syd- og Sønderjylland

2018: Esbjerg

2021: Sønderborg

2022: Kolding

2023: Aabenraa

2024: Fredericia

2025: Ribe

Opfinder bag bølgeprojekt giver sig selv en deadline

Tommy Larsen sad en november aften for 16 år siden i sin båd og manglede strøm. Pludselig slog det ham, at strømmen var lige udenfor i bølgerne, der klukkede mod bådens skrog. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD
M
Udgivet

Weptos har i 17 år arbejdet på et bølgeanlæg, der kan producere billige og store mængder strøm. Projektet er tæt på mål, men stifteren risikerer at måtte give op.

Tommy Larsen, stifter og ejer af Weptos A/S, har brugt 17 år på at udtænke og skabe et bølgebryderanlæg, der ved hjælp af bølgernes kraft skaber strøm.

Omkring 75 millioner kroner er kastet i projektet, der ifølge stifteren er tæt på være færdigt.

Der mangler dog 100 millioner kroner til de sidste beregninger og få produceret de sidste elementer, men de er svære at skaffe.

Tommy Larsen står med en model af rotoren, som skal udvikles til at blive fire meter høj. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD

Så svære at den ellers stålsatte stifter sætter en deadline for, hvornår hjertebarnet må skrinlægges, hvis ikke investorer træder til.

- Hvis ikke vi får flere fondsmidler før medio 2026, så må vi dreje nøglen om. Det er en umulig tanke for mig, men sådan er det, siger Tommy Larsen.

Umulig fordi at Weptos har beregninger og dokumentation, som beviser, at projektet er gangbart og producerer billigere strøm end vindenergi.

I september ventes produktionen af to rotorer at blive sat i værk. Det er de gule dele, som absorberer energien fra bølgerne.

Foto: Weptos A/S

Et fuldt anlæg rummer 24 rotorer. De første to, som ventes færdige ved årsskiftet, vil man placere i Fredericia Havn, så investorer kan få syn for sagen.

- Derudover mangler vi at lave anlæggets stativ og struktur, hvorpå generatoren sidder. Den er let at lave, men det har store startomkostninger. Det mangler vi at få råd til, forklarer Tommy Larsen.

Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation

Tommy Larsen

Af de 75 millioner kroner, der er ude at svømme, kommer 12 fra Energistyrelsens EUDP-midler.

Derfor vil Tommy Larsen meget gerne give Danmark tilbage ved at holde virksomheden i hjemlandet. Men den plan kan han blive tvunget fra.

Udlandet trækker

Grøn omstilling og energiproduktion er ikke kun et tema i Danmark. Det kan mærkes i Weptos' indbakke.

- Jeg får ugentligt forespørgsler fra eksempelvis Mexico, Indonesien og Sydafrika, hvor virksomheder vil lave projekter med os. Men når de hører, at vi mangler 100 millioner kroner for at kunne levere, så skifter tingene gear, fordi de troede, vi allerede kunne levere, forklarer stifteren.

Det bølgeenergianlæg han har udviklet, fylder det halve af en vindmøllepark i forhold til, hvor meget energi, det kan levere. Her er Weptos testmodel i Lillebælt. Video: Weptos A/S

Da Weptos er meget tæt på at kunne igangsætte produktionen, frustrerer det i endnu højere grad Tommy, at danske investorer knapt vil lytte til projektet.

Derfor kan det ske, at Weptos svømmer ud på åbent hav.

- Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation, lyder det.

Illustration af fuldt anlæg. Foto: Weptos A/S
Illustration af en rotor. Foto: Weptos A/S
Eksempel på bølgepark. Weptos ser særligt muligheder i at placere bølgeanlæggene, hvor der allerede er etableret vindmølleparker. Foto: Weptos A/S

I USA diskuteres lige nu et forslag om at bruge én milliard dollar på at gøre bølgeenergi til en hovedkilde for strømproduktion. Skulle det ske, kalder Tommy Larsen det en potentiel nødvendighed at søge mod det amerikanske.

- Berettiget skepsis blandt investorer

Med en idé, som i Weptos' egen optik er skudsikker, hvorfor hopper ingen investorer så på?

Spørger man Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, er forklaringen todelt.

- Det skyldes, at bølgekraft stadig afprøver en masse koncepter, der ikke er lykkedes. Så det giver en berettiget skepsis fra investorernes side, lyder den ene del.

Derudover findes to etablerede og i forvejen billige strømkilder i vindmøller og solceller, som bølgeenergi skal bevise sig over for. Særligt på produktionsmæssigt niveau.

- Det er mekanisk vanskeligt at lave noget, der kan stå imod de havets kræfter. Det har tidligere vist sig at kræve store mængder materialer. Kan de mindskes og dermed sænke etableringsomkostningerne, er det den rigtige vej at gå, forklarer Brian Vad Mathiesen.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at der bliver brug for at have en nødgenerator i almindelige hjem. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Weptos har formået at reducere vægten af anlægget til under halvdelen af dets oprindelige vægt. Samtidig arbejdes der på at gøre anlæggenes materialer genanvendelige.

Med de fremskridt, er der optimisme omkring, at 2026 ikke bliver året, hvor Weptos støder på grund.

- Jeg har bestemt tro på, at vi får de 100 millioner. Men jeg er også meget utålmodig, fordi vi har været så tæt på målet i så mange år, afslutter Tommy Larsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com